EKSKLUSIVT: Samtale om The Commentator

TheCommentator_samtaleSå er det officielt! Kom med til en samtale mellem Jørgen Leth og den amerikanske filmskaber Brendt Barbur, som er i gang med at færdiggøre filmen ‘The Commentator’, der går helt tæt på Jørgen Leths dedikation og passion til cykelsporten. Der vil ligeledes blive vist et større uddrag fra filmen og det vil være første gang, at Jørgen Leth selv ser det.

I 1976 producerede Jørgen Leth den legendariske cykelfilm En Forårsdag i Helvede om Paris-Rubaix cykelløbet, en film som var med til putte løbet på kortet for folk flest. Siden er Jørgen Leth blevet en yderst velkendt stemme i kommentatorboksen, og hans film legendariske. Men hvem er den indsigtsfulde kommentatorer, der har “formået at løfte en sveddryppende og udmagrende sportsgren op i højere luftlag”, som Dansk Film Institut beskriver ham og fortsætter. Han har en unik evne til at læse cykelløbet som en skæbnefortælling og gør cykelløbet episk, hvilket inddrager beskueren på et helt nyt plan.

At komme bag manden med stemmen er netop det mål, som den amerikanske filmskaber Brendt Barbur og et team af filmfolk satte sig til mål at undersøge, da de for tre år siden påbegyndte arbejdet med filmen The Commentator. Filmen følger Jørgen Leth inden og undervejs Paris-Rubaix 2013. Kameraet er rettet mod cykelrytterne, Leth og de mange fans, som løbet tiltrækker. Filmen skildrer på den måde den intense atmosfære, der opstår omkring løbet, der hvert år kulminerer på en enkelt forårsdag. 35 år efter En Forårsdag i Helvede blev filmet er Paris-Rubaix cykelløbet fortsat lige så intenst for alle involverede.

På Gran Fondo Film Festival er vi stolte over at kunne præsentere Brendt Barbur i en samtale med Jørgen Leth om den nye film, og give et langt uddrag af den film, som er under produktion. Brendt Barbur er fløjet ind fra New York for dette helt eksklusive arrangement, hvor du også får Jørgens Leths oplevelse af projektet og hvordan det har været at være placeret af på den anden side af linsen.

Et unikt indblink i projektet, filmen og tankerne om filmen set både fra producenter og hovedpersonens vinkel.

Filmen forventes færdig slut 2015.

Foregår sammen med Gran Fondo Award Ceremoni. 

Land: USA
Sprog: Engelsk
Undertekster: Ingen
Årstal:
 2015 (forventet)
Længde: 60 min inkl. “work in progress”.