Cykelmyggen og Dansemyggen

Credit Dansk tegnefilm 2En klassisk tegnefilm for børn og barnlige sjæle med racercykler i blodet!

Makkerparret bag den legendariske børnefilm ‘Bennys badekar’ (1971), Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller, har med ‘Cykelmyggen og Dansemyggen’ genoptaget deres samarbejde og skabt endu en animationsfilm for de mindste. Det er Cykelmyggen Egon fra Quist Møllers elskede børnebog, der efter 40 år har gjort sin entré på filmlærredet, og han har taget sin veninde, Dansemyggen Dagmar, med. Dagmar brænder for sin dans og er lun på Egon. Men Egon brænder for en hård spurt og vil ud at se verden. Inden Egon når så langt, dræber den onde, røde myredronning Dominella og hendes soldater dog den sorte myredronning, og Egon og Dagmar bliver sammen involveret i et sandt drama. ‘Cykelmyggen og Dansemyggen’ er udvalgt til Berlin-festivalen 2008.

EKSTRA! I forbindelse med visningen vil der være en lille tegnekonkurrence, hvor børnene kan vinde en lækker “Pedalkraft – Ja tak” t-shirt som er sponsoreret af Cyklistbutikken og Cyklistforbundet.

 

Land: Danmark
Sprog: Dansk
Undertekster: Ingen
Årstal:
2007
Længde: 79 min.

Vises lørdag d. 2/5 kl. 14.00. Køb billet her!